“EU’s syn på skovene giver ikke mening i Sverige”

Afskovningsforordningen (EUDR), direktivet for vedvarende energi (RED III) og naturgenopretningsforordningen.

Det er blot nogle af de regulativer, der er kommet fra EU i de senere år – og som i stigende grad påvirker skovforvaltningen både i Danmark og resten af Europa. Og det er en udvikling, der ikke falder i god jord hos den tidligere svenske statsminister, Göran Persson.

”Klimadiskussionen fokuserer efter min mening for meget på kompenserende foranstaltninger og for lidt på det, der faktisk kan erstatte de fossile råstoffer – skoven,” skriver han bl.a. i et indlæg på det svenske medie ATL som optakt til europaparlamentsvalget den 9. juni.

Han refererer særligt til EU’s skovstrategi fra 2021, som bl.a. fokuserer på skovbevarende driftsformer, og som siden er blevet efterfulgt en række forordninger, direktiver og vejledninger, som har indflydelse på de europæiske skove, selvom skovbrug betragtes som national kompetence.

Det er dog ikke de enkelte forslag, der bekymrer Göran Persson, men helheden af dem, som han mener får en ensidig påvirkning på skovforvaltningen – bl.a. fordi udviklingen favoriserer lagring af kulstof på bekostning af et aktivt skovbrug.

”I stedet for at optimere for en balance mellem miljø, klima og økonomi får vi forslag, der synes at være baseret på, hvordan man mener, skovene burde fungere, snarere end på, hvordan forskningen har vist, at de boreale skove fungerer i praksis. Skoven er trods alt ikke et museum, men i konstant forandring. Det bør få større gennemslagskraft i den europæiske klima- og skovpolitik,” skriver han i ATL-indlægget.

Sverige burde have blandet sig

Men det, den tidligere svenske statsminister er mest ked af, er, at de svenske politikere ikke har øvet nok indflydelse i Bruxelles:

”I stedet har vi afventet og ventet på færdige forslag fra Bruxelles, som – når de endelig er blevet leveret – uundgåeligt har haft et kontinentalt syn på skoven. Og kontinentets skove er meget anderledes end de skove, der vokser i det boreale nåleskovsbælte, som Sverige og Finland er en del af,” påpeger han ifølge ATL.

For Göran Persson er skoven central for den svenske selvforståelse, og i sit indlæg minder han om, at Sverige som nation er bygget på idéen om at forædle skoven (og malmen) til produkter, der kan sælges på verdensmarkedet. En forretningsidé, der ifølge den svenske ex-toppolitiker er mere aktuel i 2024 – her op til EU-valget – end nogensinde før.

”Det er svært at se nogen store begrænsninger for, hvad vi kan bruge træbiomassen til i vores bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer. Skoven er en strategisk ressource, og vi har en stor del af den i Sverige. Lad os bruge den,” slutter han.