Rig natur i dyrket skov

Der er et stykke vej fra den dyrkede til den naturlige skov. Men der er stoppesteder undervejs, hvor du som skovejer kan vælge at stå af og gøre en særlig indsats for biodiversiteten. Og som billedhistorien her viser, er det nemt at komme i gang: Både ild, vand og lysninger gør en forskel – og effekten kommer hurtigere, end du måske tror.

I en drænet skov er det let at skabe et eller flere vådområder – og nogle steder kan det endda være et nærmest gratis tiltag. Foto: Jakob Heilmann Clausen

Når et vådområde genskabes, behøver der ikke nødvendigvis ende med at stå åbent vand. Mange vækster – som her den flerårige urt kær-star – trives med blot meget fugtige jordbundsforhold. Derfor findes arten sjældent i dyrket skov. Foto: Jacob Heilmann Clausen

Afbrændinger er forstyrrelsesfaktorer, som gavner specialiserede planter, mosser, svampe og insekter. Brand kan også være en del af aktiv veteranisering. Vores klima holder normalt ilden i skovbunden, men større afbrændinger kræver tilladelse fra brandmyndighederne. Foto: Jacob Heilmann Clausen

Kærmysse og andre sumpplanter dominerer bare få år efter, en drængrøft blev lukket af, så vandet fandt et mere naturligt leje. Området, der tidligere var bevokset med nåletræer, ligger i Hareskoven nord for København, hvor der også er genskabt flere søer. Foto: Jacob Heilmann Clausen

Svampen oksetunge vokser næsten udelukkende på gamle, men levende egetræer. Navnet skyldes formen og farven på svampes synlige del, det blodrøde frugtlegeme. Det kan blive 30 cm bredt, række 20 cm ud fra stammen og være 7 cm tykt. Oksetunge danner kerneråd, og dens vært – egetræet – kan leve i årtier eller ligefrem århundreder, efter angrebet er begyndt. Kerneråd er en biotop for sig selv, der bl.a. understøtter sjældne biller. Oksetunge findes i det meste af Danmark, men er kun hyppig, hvor der findes mange gamle egetræer. Foto: Jens Henrik Petersen

Lysninger i skoven tilbyder levesteder for lys- og varmeelskende arter, fx insektbestøvede urter og buske. Opretholdelse af lysninger og naturlige skovenge er en af grundene til, at store græssere bliver en del af naturnationalparkerne. Foto: Jacob Heilmann Clausen

Gamle træer, der som denne bøg bliver efterladt blandt yngre træer, kaldes for evighedstræer. Det er et veldokumenteret tiltag til at sikre biodiversiteten i skov. Evighedstræer har allerstørst værdi, hvis de har råd, hulheder eller andre skader. Jacob Heilmann Clausen

Vådområder er noget af det nemmeste at skabe i en drænet skov, fx ved at kaste grøfter til. Det ændrer på få år rammevilkårene for naturen og skaber vådområder, lys og dødt ved, fordi træerne ikke kan lide at få våde fødder. Og hvis det sker i et moseområde, som det alligevel ikke kan betale sig at dyrke, er det nærmest udgiftsneutralt. Foto: Jacob Heilmann Clausen

De brede kystskrænter i Trelde Skov ved Fredericia har udviklet sig næsten uden menneskelig indgriben og er fulde af sjældne planter, svampe og insekter. Fra
et biologisk synspunkt er skoven en af de mest værdifulde i Danmark. Foto: Jacob Heilmann Clausen

Eremitten bor i hulheder skabt af vednedbrydende svampe i over hundrede år gamletræer med en stammeomkreds over 150 cm. Derfor lever arten kun få steder i Danmark: typisk i gamle lystskove, kystnære skovbryn og herregårdsparker. Foto: Ole Martin