Energiparker flytter ud i skov og natur

Som skovgæst bliver man i dag kun mødt af blå himmel over trætoppene – hvis vejret ellers er godt. Men i fremtiden kan det også blive en del af skovturen at se hvide, roterende vinger langt op over kronetaget.

I hvert fald hvis det står til regeringen og en række aftalepartier, der vil lempe reglerne i bl.a. skovloven for at gøre det muligt at opføre energiparker i skov- og naturområder.

Formålet er i sidste ende at leve op til Danmarks nationale klimamål, hvor vi i 2050 skal være klimaneutrale herhjemme. Og for at nå derhen er det nødvendigt at opskalere produktionen af vedvarende energi, lyder det.

Men indsatsen har haltet. Specielt på landjorden, hvor mange projekter bl.a. har mødt stor modstand fra de lokalsamfund, hvor energiparkerne skal etableres. Og i 2023 blev der taget flere vindmøller ned, end der blev sat op på landjorden, påpeger Alliancen Vedvarende Energi, som består af en række erhvervsaktører, herunder Dansk Skovforening, der sætter fokus på behovet for mere grøn energi på land.

Lempede regler i skov og natur

Allerede i 2022 stod det dog klart for regeringen, at udbygningen af vedvarende energi på landjorden går for langsomt, hvilket resultererede i en aftale med et bredt flertal af Folketinget om at firedoble den samlede elproduktion fra sol- og vindenergi på land frem mod 2030, fra ca. 12 til 50 mia. kWh årligt.

”Aftalepartierne ønsker, at staten frem mod 2030 skal spille en aktiv rolle i planlægningen af energiparker på land, dvs. større, statsligt udpegede områder, hvor der kan ske en hurtig udbygning af flere forskellige vedvarende energiteknologier, herunder vindmøller, solceller og PtX-anlæg,” står der bl.a. i aftalen.

Et år senere i 2023 kom regeringen så med sit udspil ”Klimahandling – sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land”, hvor den udpeger 32 områder som potentielle energiparker. Her skal der være plads til flere vindmøller og solceller i samme område svarende til mindst seks landvindmøller eller ca. 100 mio. kilowatt-timer (kWh) årligt.

”Det her bliver et første vigtigt skridt fremad for mere grøn energi på land og for klimaet,” sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i forbindelse med lanceringen af regeringens klimaudspil.

Syv af de udpegede områder indeholder en væsentlig andel § 3-natur, viser en opgørelse fra Altinget. Et af dem er område nr. 13, som med sine 607 ha er placeret i Store Hjøllund Plantage i Midtjylland – altså midt i skoven, selvom skovloven faktisk forbyder at sætte vindmøller op her i dag.

I kølvandet på dette udspil indgik regeringen derfor en ny aftale med et flertal af folketingets partier: ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023.” Formålet er at gøre det lettere for opstillere af energiparker at få dispensation fra en række bestemmelser på miljø- og naturområdet.

”Der er i dag konkrete VE-projekter, der ikke realiseres eller forsinkes på grund af restriktioner i forhold til miljø, landskab, natur og kultur. Dermed bliver det fulde potentiale begrænset af en række arealbeskyttelser, som i dag gør det vanskeligt at opstille vedvarende energi og PtX-anlæg,” lyder det i aftalen.

Derfor er der ifølge politikerne behov for at tilpasse arealbegrænsninger, så det bliver muligt at inddrage større og sammenhængende områder, der ellers ville være udelukket som potentielle energiparker:

”Aftaleparterne er enige om, at der i foråret 2024 fremsættes en ny lov om større energiparker, hvori energiparker inden for de udpegede arealer tildeles særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til opstilling af vedvarende energi.”

Med aftalen bliver det blandt andet lettere at dispensere fra skovlovens § 11, der forbyder at opføre anlæg, som ikke er nødvendige for skovdriften. Også naturbeskyttelsesloven lempes i energiparkerne, så det i højere grad bliver muligt at se bort fra fx skovbyggelinjen, der forbyder bebyggelse inden for en afstand af 300 meter fra skove. Det samme gælder sø- og åbeskyttelseslinjen. Og så er fredninger ikke nødvendigvis længere fredet, når det gælder opstilling af solceller og vindmøller, fremgår det af den brede aftale i Folketinget.

Klimaaftalen er en del af regeringens ”Forslag til Lov om statsligt udpegede energiparker”, som regeringen har haft i høring i begyndelsen af året og nu har fremsat for Folketinget. Her har det været igennem de første behandlinger, men er ved redaktionens deadline ikke endeligt vedtaget. I forslaget fremgår det dog, at loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Tid og penge

Selvom aftalen og den kommende lov ikke lemper Naturbeskyttelseslovens § 3, der beskytter naturtyper som moser, heder og enge, vækker udviklingen alligevel uro hos Danmarks Naturfredningsforening:

”Desværre åbner aftalen stadig for forringelser af naturbeskyttelsen for b.la. skove og fredede områder og tilladelser til virksomheder i det åbne land. Det er helt uforståeligt midt i en biodiversitetskrise,” påpeger direktør Lars Midtiby på foreningens hjemmeside.

Men det kan blive nødvendigt at sætte flere arealer i spil, hvis regeringen vil indfri sine ambitiøse planer om at firedoble den grønne strøm på land, som ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil kræve et landareal på op til 60.000 ha. Det vurderer Henrik Lund, der er professor i bæredygtig energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

”Grøn omstilling handler om tid og penge, så derfor skal vi selvfølgelig gøre noget for at speede processen op,” siger han og understreger, at det hurtigste og billigste sted at udbygge vedvarende energi er på land.

”Men her har det vist sig at være svært at finde de rette arealer hurtigt nok, fordi der er så mange hensyn at tage til fx naboer og natur. Derfor giver det mening at sætte nogle flere arealer i spil, så udbygningen kan gå så hurtigt som muligt,” pointerer han.

Henrik Lund har sammen med sine kolleger på Aalborg Universitet beregnet et scenarie, der anviser, hvordan Danmark mest effektivt kan udbygge produktionen af vedvarende energi. De vurderer, at energiparker er et godt bidrag i en samlet indsats, men at regeringens model er ikke den mest bæredygtige:

”Vi synes ikke, det er specielt begavet at plastre marker til med solcelleparker, hvor de konkurrerer med fødevareproduktion og skovrejsning. I stedet ville det være klogt at placere dem på taget af store bygninger. Her kan alle solceller placeres i vores energiscenarie, hvor vi regner med færre solceller og flere vindmøller end det, regeringen lægger op til.”

Forskerne på Aalborg Universitet anbefaler altså færre solceller i energiplanlægningen. Og det gør de bl.a., fordi solceller ikke er specielt godt tilpasset strømforbruget. Her er vindmøller bedre egnet, fordi vinden blæser mere jævnt, end solen skinner, og derved tilbyder en mere jævn forsyning. Og ved at placere de færre solcellerne spredt på tagoverflader i stedet for i store klumper på marker, forbedres udnyttelsen af elnettet, der typisk er svagt ude i landzonerne, lyder det fra forskerne.

Men er det så ikke helt unødvendigt at placere energiparker i skov- og naturområder?

”Både og. I vores scenarie er der ikke behov for at placere solceller i naturområder. Men vindmøller kan jo sagtens kombineres med fx skov og landbrug. Arealerne er knappe, og vi har travlt med den grønne omstilling, så derfor er det fornuftigt at spille på flere tangenter,” svarer Henrik Lund.

Krisestab anbefaler møller i skov

Også den nationale energikrisestab, NEKST, som regeringen har nedsat, anbefaler flerudnyttelse af arealerne. NEKST-arbejdsgruppen ”Mere sol og vind på land” anbefaler fx, at det skal være muligt at sætte vindmøller op i både skovrejsninger og eksisterende skove – så længe formålet er produktion og klimaeffekter og ikke natur og biodiversitet.

I den sammenhæng anbefaler NEKST også at etablere en national pulje for naturbeskyttelse og naturgenopretning, som skal kompensere eventuelle negative påvirkninger af natur og miljø ved opstilling af VE-anlæg.

”Arbejdsgruppen anbefaler, at der til formålet etableres en fond, hvor en bygherre, der påvirker natur eller biodiversitet, indbetaler et beløb, der modsvarer prisen på at etablere er statningsnatur med det samme niveau af fremtidig økologisk funktionalitet,” skriver NEKST.

Pengene fra en sådan naturpulje skal ifølge NEKST bruges på at: ”Etablere store, sammenhængende arealer med vild natur efter Biodiversitetsrådets anbefalinger”.

Kompensationsnatur er dog endnu ikke nødvendig, da regeringens 32 udpegede energiparker stadig er under behandling i kommunerne. Dertil mangler loven om lettere dispensation stadig Folketingets endelige accept.

Ifølge Altinget er yderligere 83 arealer landet over blevet meldt ind, som nu er ved at blive screenet som potentielle energiparker. Hvor mange store energiparker, som regeringen vil lykkedes med at etablere – og hvor mange af dem, der kommer tæt på skov og natur – er altså endnu uklart.