Knap var de flere end 60 skovfolk, -ejere og andet godtfolk mødtes, før både regnen og kulden indfandt sig massivt den 23. april i St. Hjøllund Plantage. Det gav en udfordrende fysisk ramme for dagen: en Pro Silva-ekskursion med temaet ”konvertering fra traditionel plantage til naturnær skovdrift”. Men heldigvis var alle fremmødte hårdføre og stod hele dagens spændende program igennem.
Ekskursionen blev afholdt sammen med EU-projektet LIFE4forest og Julianelysts skovfoged Søren Strunge som ekskursionsleder, som kunne fortælle om plantagens planer for og mål med at konvertere til naturnær skovdrift. Plantagen har planer om at konvertere store arealer med ældre nåletræsbevoksninger til naturnær drift efter modeller, som – sammenlignet med de modeller, som LIFE4Forest-projektet har opstillet – er relativt intensive med hensyn til foryngelse og indplantning af nye arter. I LIFE-projektet ligger fokus i konverteringsindsatsen på at afprøve og afklare, ”hvor billigt det kan gøres, hvis et tilfredsstillende resultat fortsat skal opnås”. Dagens debat handlede derfor om intensiteten af kultur- og konverteringsindsatsen samt tidshorisonten for denne og dermed ejerens investeringsvilje og formål med skovdriften.
På ekskursionen deltog også St. Hjøllunds nuværende ejer Claus Thinggaard samt den tidligere skovfoged og ejer Poul Arne Madsen, hvis familiegren har passet plantagen siden etablering i 1890 og ejet den siden 1950. Poul Arne Madsen førte selskabet igennem plantagens etablering og udvikling gennem de seneste 135 år, fra endeløs hede til moden plantage, og angav dermed basisrammen for det fremadrettede arbejde i plantagen med at konvertere til naturnær skovdrift.
St. Hjøllund har en opstillet en skærmstillingsmodel for henholdsvis selvforyngelse og underplantning:
| Med sigte på selvforyngelse: | Med sigte på underplantning: |
| Strukturel/gruppevis | Ditto el. fordelingshugst (!) |
| Udvid lysbrønde/reducer grupper | Ditto, forceret |
| Tøm midtersektioner/diameterhugst | Ditto, forceret |
| Afsluttende plukhugst/diameterhugst | Ditto, forceret |
| 15 år | 8 år |
Vi så eksempler på begge modeller. Underplantningen bygger på plantning af flere arter under skærm. De enkelte arter (DGR, GRA, SGR, HYL, SKF, CYP, THU) plantes i rene grupper af op til 300 stk. (pga. Kronvildttrykket i plantagen plantes ingen løvtræer, da dette erfaringsmæssigt altid vil kræve hegning.) I disse grupper vil der komme en del selvforyngelse af RGR/SGR. Der anvendes kappeplantning til GRA og DGR med SGR, hvor kappeplanten står i modsat side af det borede hul og altså ikke tæt på hovedtræarten. Kappeplantningen skal beskytte imod skrælning og kun sekundært imod bid- og fejeskader. Skærmen afvikles over 8-15 år, til der står ca. 25 m3 til naturlig hendøen. Sporene plantes til med DGR, HYL og GRA, så der ikke opstår grovknastede randtræer langs de faste spor. Sportræerne skal fældes i forbindelse med 1. udtag i bevoksningen imellem sporene.
Til sammenligning opererer LIFE4Forest-projektet med en række mere ekstensive og dermed billigere konverteringsmodeller og en længere afviklingshorisont for overstanderne og en større anvendelse af eventuel naturlig foryngelse – herunder er modellerne 1, 4, 5 og 8.
Model 1: Midaldrende bevoksninger – indplantning/underplantning i grupper
| Udgangspunkt | Større flader med ensartede bevoksninger af RGR, SGR og OMO fra 1970’erne og -80’erne. |
| Mål | Målet er, at næste trægeneration får en gruppevis forskellig struktur og rummer stabile nåletræsarter med et indslag af løv. |
| Aktion | – Indplantning i grupper med stabile nåletræer og indslag af løvtræer. – Gruppestørrelse varierer fra ca. 0,5-2 ha alt efter de naturgivne forhold og bevoksningsstørrelse. – 15-30 % af arealet konverteres (i gennemsnit 20 %). – Plantetallet er maksimalt 2500 planter/ha i de tilplantede grupper = det behandlede areal. – Hvor det er nødvendigt, anvendes hegn eller kappeplantning |
| Udgangspunkt | Vellykkede selvforyngelser kun eller overvejende bestående af en enkelt af arterne RGR/SGR/LÆR/SKF o.l. – men hvor forekomsten af stabile arter er utilstrækkelig. |
| Mål | Målet er at supplere foryngelsen med ønskede stabile nåletræsarter som DGR, ÆGR, AGR samt løvtræ, så den nye generation bringes mod en naturnær skovdriftstilstand med flere arter. |
| Aktion | – Der knuses huller i selvforyngelserne på 0,25-0,5 ha på 10 % af arealet fordelt ud over bevoksningen. – Der indplantes stabile nåletræarter og gerne løvtræ i de knuste huller. – Hvor det er nødvendigt, anvendes hegn eller kappeplantning. – Der kan evt. knuses mindre felter eller striber i håb om, at de indplantede træarter får beskyttelse mod vildtskader af den eksisterende selvforyngelse. |
| Udgangspunkt | 60-90-årige bevoksninger af RGR/SGR/SKF med (som i model 4) et stort foryngelsespotentiale, men hvor ønskede indblandingstræarter mangler. |
| Mål | Målet er at igangsætte næste generation under skærm og indplante de ønskede arter, som så suppleres af den forventede selvforyngelse fra skærmen. |
| Aktion | – Den gamle bevoksning udnyttes som skærm. – Der indplantes enten i grupper maksimalt 2500 planter/ha på 20-40 % af arealet eller spredt ud over hele arealet 500-1000 planter/ha i borede huller. – Hvor det er nødvendigt, anvendes hegn eller kappeplantning. |
| Udgangspunkt | 60-90-årige bevoksninger med hovedsageligt RGR/SGR/SKF med et godt potentiale for selvforyngelse, men hvor bevoksningen ikke vurderes stabil nok til en traditionel skærmstilling. Suppleringsplantningen sker hovedsageligt i hullerne i bevoksningen. På den kulturtekniske del minder modellen meget om model 1. |
| Mål | Målet er at fastholde den nuværende bevoksnings skovklima længst muligt i konverteringsfasen mod mere stabile nåletræarter og indslag af løv og dermed også opnå/bevare en gruppevist uens vertikal struktur i næste generation. |
| Aktion | – Indplantning af grupper med stabile nåletræer samt anvende LØV som stabiliserende hjælpetræer og fremtidige frøkilder. – Gruppestørrelsen varierer fra 0,5 til 2 ha. Grupperne varieres i størrelse efter de naturgivne forhold. Jo større flader, desto større grupper. – 15-30 % af arealet konverteres (i gennemsnit 20 %). – Plantetallet er maksimalt 2500 planter/ha behandlet areal, men kan efter skøn lokalt med fordel reduceres. – Hvor det er nødvendigt, anvendes hegn eller kappeplantning. |
Vi så eksempler på afprøvning af model 5 og beskrevet afprøvning af de andre modeller. Særligt model 4 gav problemer, fordi vildtets efterstræben var massiv, hvor vildtet kan stå i de tætte selvforyngelser og gnaske på planterne i de knuste lysbrønde.
Efter en frokostpause på en naturskøn plet i den sydlige del af plantagen fremviste Ditlev Rewentlov fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, som deltager i LIFE-projektet, en række foreløbige resultater af indsamlede data fra projektets aktion vedr. fremskaffelse af data til brug for driftsplanlægning for naturnær skovdrift, herunder hugst og udbytte data fra etablering af skærmstillinger i forskellige aldre.
Som altid når skovfolket samles, var debatten livlig og synspunkterne på de forskellige modeller og deres anvendelsesmuligheder mange, afspejlende både forskellige erfaringer, vilkår for skovdrift og ejeres formål med ejendom og skovdrift samt investeringsvilje og tålmodighed.
Ekskursionen blev afsluttet med tre indlæg om træartsvalg og træartsblandinger på skovrejsningsområder, hvor det langsigtede mål er naturnær skovdrift.
Peter Vind Larsen fra Kirkbi fortalte også på ekskursionen om baggrund og mål for Kirkbis igangværende omfattende investeringsprogram i skovrejsning – et spændende perspektiv for skovrejsningen i Danmark.
Stor tak til Skovfoged Søren Strunge og St. Hjøllund Plantages ejer Claus Thinggaard for en særdeles veltilrettelagt dag i skoven med mange spændende punkter på programmet!
