Skovbrug og biodiversitet kan gå hånd i hånd

Flere partier foreslår at udpege 10 procent strengt beskyttet natur i Danmark, hvilket skal ske på statens arealer som udgangspunkt. Men mange gode naturarealer er på private hænder – og her har historien vist, at skovbruget frivilligt har udviklet arealer med meget stor biodiversitet.

Dansk Skovforenings direktør taler med TV2 News til Naturmødet i Hirtshals om frivillig fremme af biodiversitet i private skove. Foto: Marie-Louise Bretner

En næsten samlet opposition i Folketinget bestående af partierne SF, LA, K, RV, EL og ALT foreslår at udlægge 10 procent af Danmarks arealer til strengt beskyttet natur.

Det skriver folketingspartiet SF.

At udlægge arealer til strengt beskyttet natur vil betyde, at der ikke længere kan drives erhverv på områderne.

”I øjeblikket er der ikke nogle områder i Danmark, der har status som strengt beskyttet natur. Ønsker man at gå i den retning, må det som udgangspunkt være statens arealer, der skal i spil.”

Sådan sagde Dansk Skovforenings direktør, Anders Frandsen, da han blev interviewet af TV2 News på Naturmødet i Hirtshals torsdag.

”Den biologiske faglighed siger klart, at store sammenhængende arealer er en forudsætning for god udvikling af natur og biodiversitet. Det er upræcist i forsalget, hvilke arealer der skal i spil – men det fremgår, at det som udgangspunkt skal ske på de statslige arealer,” siger han.

Men udlægning af naturområder med strenge beskyttelseskrav kan ikke stå alene. Udover biodiversitet er det også vigtigt at tage hensyn til klima, træproduktion og ressourcer til den grønne omstilling, pointerer Anders Frandsen:

”Hvis vi ikke producerer træ, må samfundet i stedet bruge flere fossilt krævende materialer som fx stål og beton, der har væsentligt tungere klimaaftryk. Derfor er det vigtigt, at vi finder en god balance mellem både klima- og biodiversitetshensyn i skovene.”

Positive og frivillige incitamenter

Hvis oppositionens forslag bliver til virkelighed – og også vil involvere private arealer – er det vigtigt, at eventuelle udlægninger til strengt beskyttet natur sker på frivillig basis og med positive incitamenter, mener Dansk Skovforening.

”Ikke mindst fordi vi jo også har biodiversitetsrådets ord for, at man i de private skove finder arealer med noget af det bedste biodiversitet i Danmark. Og det burde jo netop være et argument for at understøtte fortsat økonomisk aktivitet i skovene fremfor at båndlægge arealerne til kun et formål,” påpeger Anders Frandsen og understreger, at de private skove netop har vist, at skovbrug og biodiversitet kan gå hånd i hånd.

Magnus Heunicke hilser overfor TV2 oppositionens budskab velkomment og understreger, at den Grønne trepart også drøfter anbefalinger til, “hvordan en kommende lov om natur og biodiversitet kan se ud.”

Det foreslår partierne

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet er gået sammen i en “grøn alliance”, som er kommet med følgende forslag, der ifølge den nye alliance skal fremme biodiversiteten på landjorden i Danmark:

  1. Senest i 2030 skal 10 procent af Danmarks landareal være udpeget som strengt beskyttet natur, og der skal ligge en plan for områdernes etablering.
  2. Målet om 10 procent strengt beskyttet natur skal fastsættes i en biodiversitetslov.
  3. Biodiversitetsrådet skal gøres permanent og styrkes, så de kan rådgive om de bedste indsatser til at nå målet.
  4. De strengt beskyttede områder skal udpeges der, hvor der findes de største potentialer for vores biodiversitet.
  5. Statens arealer skal gå foran, og der skal etableres flere naturnationalparker.

Dansk Folkeparti og Danmarks Demokraterne er de eneste to partier i oppositionen, der ikke er medstillere på forslaget.