Nu får EU ny naturlov

Den har levet et tumultarisk liv på vej gennem EU-systemet, og for få måneder siden så det ud til, at den slet ikke ville overleve. Men nu er naturgenopretningsforordningen stemt igennem, og det betyder, at der kommer bindende mål for EU-landene – mål, der risikerer at gå ud over skovdriften.

Foto: Bert Wirklund

Efter lange forhandlinger mellem EU’s instanser så det i slutningen af marts ud til at være en afgjort sag: EU ville få en ny lov, som skal sikre genopretning af den europæiske natur. Men i 11. time spændte Ministerrådet ben for den sidste og endelige godkendelse af den omstridte forordning.

Dermed har fremtiden for den såkaldte naturgenopretningsforordning været noget usikker de seneste måneder – det gælder både den videre proces, og hvorvidt forordningen overhovedet ville overleve en tur mere gennem EU-maskinen.

Men tidligere på ugen lykkedes det alligevel for Ministerrådet at få stemt den nye naturlov igennem. Tilbage i marts kom den aldrig så langt som til afstemning i Rådet, fordi flere lande, der ellers havde støttet forordningen, få dage inden den planlagte behandling i Ministerrådet meldte ud, at de ville stemme imod eller i hvert fald ikke ville for forordningen.

Dermed stod det klart, at der ikke ville kunne opnås det nødvendige flertal for forordningen på minimum 15 medlemslande, der tilsammen repræsenterer mindst 65 procent af EU’s befolkning, og afstemningen blev taget af dagsordenen.

Men nu har Østrigs miljøminister skiftet mening, og dermed kunne forordningen lige akkurat vedtages med det smallest mulige stemmer.

”Det har været en kaotisk proces omkring naturgenopretningsforordningen, hvor dele løbende er blevet tilpasset, og stemningen for og imod har skiftet meget. Det mest optimale havde nok været, at forslaget var blevet forkastet, og at EU begyndte processen forfra. Men nu er den vedtaget, og så handler det om, at den skal implementeres i Danmark på den bedst mulige måde,” siger erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening, Tanja Blindbæk Olsen. 

Netop den konkrete implementering i medlemslandene er næste skridt, og her en af de helt store udfordringer for skovbruget forordningens artikel fire, som handler om mål for naturtyperne på habitatdirektivet.

Her står, at genopretningsindsatsen frem mod 2030 skal prioriteres inden for Natura 2000-områder frem for både inden og uden for områderne. Men efter 2030 skal der skal være udarbejdet planer og indført genopretningsforanstaltninger for 60 procent i 2040 og 90 procent inden 2050 for de naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet.

”Det betyder, at en stor del af de danske løvskove efter 2030 bliver omfattet af genopretningsforpligtigelsen. Bekymringen er, at det reelt vil betyde en løvtræbinding på arealer uden for Natura 2000-områderne, hvor træarter ikke kan udskiftes til fx klimarobuste nåletræer,” siger Tanja Blindbæk Olsen.

På den måde kan forordningen indskrænke skovejernes handlefrihed. Og det kan få betydning for den mængde og kvalitet af træ, der kan høstes på arealerne til den grønne omstilling, og dermed i sidste ende for muligheden for at nå klimamålene, fortæller Tanja Blindbæk Olsen:

”Set med Dansk Skovforenings øjne skal vi derfor nu have fokus på at implementere naturgenopretningsforordningen i Danmark på en måde, så den ikke kommer til at stå i vejen for bæredygtig skovdrift,” siger hun.