Grund til jubel i skovbruget: Massiv investering i skovrejsning på vej!
Først på ugen kom de grønne trepartsforhandlinger i mål med en aftale, der afsætter over 20 milliarder kroner til skovrejsning frem mod 2045. Og det er en stærk grøn aftale med vigtigt fokus på synergier – dog savner Dansk Skovforening også fokus på at skabe større sammenhængende skovarealer.
Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk
“Der er rigtig god grund til at glæde sig i dag,” sagde økonomiminister Stephanie Lose, da hun præsenterede resultatet af de grønne trepartsforhandlinger mandag aften – og Dansk Skovforening er fuldstændig enig!
”Aftale om et Grønt Danmark” mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening har nemlig stort fokus på skov som klimaløsning. I aftalen er der afsat over 20 mia. kroner til 250.000 ha skovrejsning frem mod 2045. Det er mere end en tredobling i forhold til den nuværende årlige skovrejsningsindsats, og indsatsen forventes at medføre et øget CO2-optag på 0,1 mio. ton i 2030 stigende til 1,7 mio. ton i 2045, lyder det i aftalen.
Skovrejsningen skal fortrinsvist ske i områder, der har et stort behov for en kvælstofindsats, eller som bidrager med øvrige synergieffekter, fx hensyn til natur og biodiversitet og beskyttelse af drikkevand.
“Der er tale om en stærk grøn aftale med massivt fokus på skovrejsning som middel til at løse nogle af vores store samfundsudfordringer. Det er positivt, at aftalen – ud over at afsætte midler til rejsning af 250.000 ha skov – også indtænker synergieffekter som kvælstofreduktion, biodiversitet og rent grundvand,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening.
Ny grøn fond
Milliarderne skal komme fra en ny fond – Danmarks Grønne Arealfond – der med en samlet pulje på ca. 40 milliarder kroner markant skal omlægge det danske areal ved skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og andre arealomlægninger som fx etablering af vådområder og ekstensivering.
Og lidt over halvdelen af puljen skal altså gå til skovrejsning gennem en national skovrejsningsordning, som skal etableres i Miljøstyrelsen inden udgangen af 2025. Her bliver den faste tilskudssats i udgangspunktet 75.500 kr./ha, hvilket er markant højere, end hvad vi tidligere har set.
Det er dog noget lavere end de 92.000 kr./ha, der var stillet i udsigt i rapporten fra Svarer-udvalget, der udkom i foråret. Det skyldes, at lodsejere, der gennemfører skovrejsning på deres jord, fortsat kan modtage hektarstøtte fra EU. Og lægges grundbetalingen oven i tilskuddet vil den samlede sats ifølge aftalen være på niveau med Svarer-rapportens anbefaling.
Biodiversitet i fokus
Den nye tilskudsordning for skovrejsning har også fokus på fremme af biodiversitet på de nye skovarealer, ved at der skal kunne søges et tillæg på 15.000 kr./ha for at etablere skovrejsning som privat urørt skov. Det betyder blandt andet fokus på at understøtte naturlige processer, fx naturlig hydrologi, og et tinglyst forbud imod fremtidig salg af træ fra arealerne.
Ca. 7 mia. kr. af de samlede tilskudsbevillinger reserveres til tilskud til at rejse privat urørt skov, hvilket svarer til ca. 80.000 ha. Dertil kommer, at der forventeligt skal rejses 20.000 ha statslig urørt skov, så det samlede urørte skovareal når op på 100.000 ha.
Alt i alt er det en god aftale for skovbruget baseret på frivillighed, mener Anders Frandsen:
”Det er en aftale, der kommer til at tage tid at implementere. Derfor er det klogt, at skovrejsningen baserer sig på frivillighed og positive incitamenter,” siger han og fortsætter:
”Skal jeg nævne en enkelt tidsel i buketten, havde vi i Dansk Skovforening gerne set, at der havde været et styrket incitament til at rejse skov på større, sammenhængende arealer, da det vil øge nytteværdien markant.”
Tidligere på måneden, inden den grønne trepart landede en aftale, var Dansk Skovforening til såkaldte sideforhandlinger i Økonomiministeriet sammen med en række andre organisationer. Her spillede vi netop ind til en fremtidig national skovrejsningsordning med en finansiel trappemodel, der trinvist belønner forskellige synergier og økosystemtjenester, herunder at indgangsbilletten til en sådan ny skovrejsningsordning skulle være, at projekterne opnår et sammenhængende skovareal på min. 50 ha for på den måde bedst at understøtte synergieffekterne.
Dette er ikke inkluderet i den nationale skovrejsningsordning for nuværende, men vi afventer stadig udarbejdelse af en egentlig skovplan, som begynder til efteråret, og her er der måske mulighed for at inddrage fokus på større arealer.
Dansk Skovforening ser frem til at spille ind i arbejdet med skovplanen, ligesom vi vil fastholde en god og konstruktiv politisk dialog, når den grønne trepartsaftale på den anden side af sommerferien skal forhandles politisk på plads med Folketingets øvrige partier.