Anbefaling til Grøn Trepart: Beløn lodsejere for synergieffekter
Skovrejsning skal være relevant for flest mulige lodsejere, og derfor bør en national skovrejsningsordning give trinvise tillæg for de arealsynergier, som skovrejsning også bidrager til. Det skriver Dansk Skovforening i et uddybende notat til de grønne trepartsforhandlinger.
Foto: Bo Kristiansen
De grønne trepartsforhandlinger om en CO2-afgift på landbruget er stadig i fuld gang, og onsdag i denne uge var Dansk Skovforening igen inviteret til såkaldte sideforhandlinger i Økonomiministeriet sammen med en række andre organisationer.
Det var vi også i marts måned, hvor vi præsenterede vores samlede indspil til forhandlingerne.
Denne gang har vi nyt notat med. Her uddyber vi, hvordan en national skovrejsningsordning kan benytte en finansiel trappemodel, der trinvist belønner forskellige synergier og økosystemtjenester.
”Skovrejsning i områder, der tilgodeser mange formål, vil selvsagt øge den samfundsmæssige værdi. Derfor har vi spillet ind til de grønne trepartsforhandlinger, at incitamentsstrukturen i en national skovrejsningsordning bør medføre større tilskud til arealer, hvor nye skove løser flere af samfundets behov,” siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.
Tillæg i trin
Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform (Svarer-udvalget) har anbefalet et tilskud på 92.000 kr./ha i en national skovrejsningsordning.
Med det forhøjede støtteniveau kan jordværdien opretholdes, og Dansk Skovforening vurderer derfor, at skovrejsning bliver et reelt alternativ på marginal landbrugsjord.
Men hvis jordpuljen til skovrejsning skal udvides til at omfatte alle jorde, der skaber samfundsnyttige synergier, bør en national skovrejsningsordning ifølge Dansk Skovforening give tillægsbetaling for de arealsynergier og økosystemtjenester, som skovrejsning bidrager til, herunder:
- Grundvandsbeskyttelse
- Tilbageholdelse af kvælstof
- Rekreative formål
- Klimatilpasning (vandlagring)
- Knytte ny skovrejsning til eksisterende skove og naturarealer
”Hvis vi skal motivere lodsejerne til at tage springet og blive skovejere i stor skala, bør en national skovrejsningsordning få et økonomiske løft, så den ved trinvise tillæg belønner de synergieffekter, som nye skove også bidrager til,” pointerer Anders Frandsen.
Ifølge Dansk Skovforening bør det samlede tilskud i en national skovrejsningsordning derfor bestå af følgende tre hovedkomponenter:
- Kompensation for jordværditab
- Omkostning til plantning
- Betaling for økosystemtjenester og synergieffekter
Bonus for hastighed
Klimaeffekten fra nye skove indtræffer ikke fra første sekund, da der går nogle år, før træerne rigtigt er etablerede og ’tager fat’.
”Det er den skovrejsning, som finder sted inden for de næste 10 år, der for alvor kommer til at bidrage til Danmarks klimamål i 2045 og 2050,” vurderer seniorkonsulent ved Dansk Skovforening, Marie-Louise Bretner, som sidder med i ekspertudvalget for Landbrugsstyrelsens nuværende skovrejsningsordning.
”Derfor opfordrer vi til at give lodsejere en bonus for at rejse skov inden for de næste 10 år. Et øget incitament til at rejse skov nu kan nemlig være med til for alvor at sætte skub i en ny national skovrejsningsordning.”
Fjern usikkerhed
I det uddybede notat til den Grønne Trepart foreslår Dansk Skovforening også, at der som led i en national ordning bør fremgå nogle modelberegninger, der skaber klarhed om ændrede ejerstruktur og skatteforhold for de lodsejere, der overvejer at konvertere marker til skov.
”Det kan være med til at fjerne noget af den usikkerhed, som nogle måske står med, når de skal tage beslutning om at plante ny skov,” siger Marie-Louise Bretner
Dansk Skovforening foreslår også, at der oprettes en afdeling for jordfordeling, der – på linje med udtagning af lavbundsjorde – kan være med til facilitere, at sammenhængende arealer kan komme i spil som nye store skove i en (måske) kommende national skovrejsningsordning.