§ 25-registreringer tæt på målstregen
De har været i gang siden 2022, og nu nærmer de sig målstregen: Miljøstyrelsen forventer at have gennemført kortlægningen af naturmæssigt særligt værdifulde arealer i de private skove til september.
Foto: Tanja Blindbæk Olsen
I 2022 gik Miljøstyrelsen i gang med at forberede arbejdet. I begyndelsen af 2023 gik medarbejderne i felten. Og i september 2024 regner styrelsen med at være færdig.
Sådan lød meldingen, da Dansk Skovforening tidligere på måneden var med Miljøstyrelsen i Højkold skov som en del af følgegruppen for kortlægning af naturmæssigt særligt værdifulde arealer i private skove – den såkaldte § 25-registrering. Her skulle følgegruppen særligt se på grænsetilfælde for registreringen og diskutere den fremtidige brug af registreringens data.
Kortlægningen har været efterspurgt i branchen og er også en af de syv anbefalinger, som Skovrådet afleverede til miljøministeren i slutningen af 2021. Den kommer på bagkant af, at 6191 ha naturmæssigt særlig værdifuld skov blev kortlagt i de statslige og kommunale skove i 2016-2017.
Dansk Skovforening er en af de aktører, der har skubbet på, for at en registrering af § 25-natur på private arealer skulle gennemføres. Registreringen er nemlig vigtig – blandt andet for at få mere privatejet skov certificeret. Certificering kræver, at driften af skoven lever op til nogle særlige regler om bæredygtig skovdrift, hvor der blandt andet tages hensyn til naturværdierne i skoven. Kortlægning af den naturmæssigt særlige værdifulde skovnatur på private arealer er dermed vigtig dokumentation i forhold til at kunne opnå certificering – og kan også vise sig at blive brugbar i takt med, at andre, nye dokumentationskrav indfases fx i EU.
Overblikket over skovenes naturmæssigt særlige værdifulde arealer gør det desuden muligt at målrette og prioritere frivillige indsatser til at beskytte skovenes biodiversitet.
Hvad siger loven?
Registreringen af “naturmæssig særlig værdifuld skov” i private skove har ophæng i Skovlovens § 25 – deraf navnet. Skovloven har blandt andet til formål at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed, og ved revision af skovloven i 2004 blev der indført hjemmel til kortlægning – dels af EU-skovnaturtyper og levesteder for arter i skov inden for Natura 2000-områderne (§ 15) og dels af andre naturmæssigt særlig værdifulde skove inden for og uden for Natura 2000-områderne (§ 25). Som en del af natur- og biodiversitetspakken fra 2020 blev det besluttet at igangsætte kortlægning af de private arealer.
Miljøstyrelsen har ved flere lejligheder understreget over for Dansk Skovforening, at kortlægningen af naturmæssigt særligt værdifuld skov på private arealer ikke er en beskyttelse af skovene og ikke medfører bindinger for skovens drift eller restriktioner for skovejerne – og det er Dansk Skovforening fortsat opmærksom på:
”Historien omkring udpegning af Natura 2000-områder, regeringens udmelding om en kommende natur- og biodiversitetslov og den netop vedtagne naturgenopretningsforordning fra EU kan ikke undgå at gøre skovejerne bekymret for konsekvenserne af en kortlægning. Det er vi meget opmærksomme på, og vi følger arbejdet tæt,” siger erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening, Tanja Blindbæk Olsen.
Miljøstyrelsen oplyser, at alle lodsejere, der har haft besøg af Miljøstyrelsens kortlæggere, modtager direkte besked fra styrelsen om, at de kan se registreringen af deres områder i Danmarks Miljøportal. Her fremgår både de kortlagte polygoner og de data, der er registreret for hver polygon.
Registreringerne kommer løbende op på portalen, efterhånden som kortlægningen skrider frem. Det er ikke alle registreringerne i portalen, der er kvalitetstjekket endnu. Kort og data, som ikke er kvalitetstjekket, er mærket med ”ikke godkendt”. Du finder registreringerne her (Klik på cirkel ud for ”vælg område” i boksen. Træk en cirkel på kortet. Zoom ind på kortet med ”+”).
Styrelsen forventer at offentliggøre den endelige landsdækkende kortlægning ved udgangen af 2024.
På en lang række områder er registrering og overvågning lovfæstet. Naturbeskyttelsesloven § 76, skovlovens § 49, planlovens § 57, miljøbeskyttelseslovens § 87, vandplanlægningslovens § 33 og byggelovens § 19 indeholder alle regler om, at tilsynsmyndigheden har ret til udendørs besigtigelse på privat ejendom uden retskendelse. Det gælder også for personer, som myndighederne har bemyndiget til opgaven – fx i tilfælde, hvor myndighederne benytter private konsulentfirmaer til at løse opgaverne. Besigtigelsesretten omfatter også adgang til at udtage prøver af fx vand- og jordbundsforhold, når det kan ske uden gene eller skade for ejeren. For at sikre at ejeren har mulighed for at overvære besigtigelsen, skal tilsynsmyndigheden så vidt muligt varsle om besigtigelsen, som Miljøstyrelsen meddeler, at det er sket via e-Boks i forbindelse med § 25-registreringen. Dansk Skovforening anbefaler altid myndighederne at tage direkte kontakt til lodsejeren forud for en besigtigelse eller registrering, for der er flere fordele for begge parter ved, at ejer får mulighed for at være til stede under besigtigelsen: Myndigheden får mulighed for at få oplyse om, hvad årsagen er til tilstedeværelsen og kan ved samme lejlighed få viden om særlige forhold på ejendommen. Og ejeren kan være velinformeret om, hvad der foregår på ejendommen og med hvilke formål.Feltregistreringer på din ejendom – hvad har myndighederne ret til?