Årets store skovtur: Kan biodiversitet blive et nyt marked for skovejere?

Det viste sig at blive en flot solskinsdag, da Dansk Skovforening gennemførte sin årlige skovtur på Tirsbæk Gods. Her kunne 100 deltagere blive klogere på biodiversitetstiltag i skov – samt hvordan effekterne registreres, kortlægges og i sidste ende måske sælges til interesserede virksomheder, der siden årsskiftet skal efterleve nye krav.

Træproduktion er langt fra den eneste økosystemtjeneste, skovene leverer.

Men kan vi også gøre de andre økosystemtjenester til en forretning i skoven? Og hvordan kan vi i så fald skabe et marked for fx biodiversitet? 

Det var temaet for Dansk Skovforenings årlige skovtur den 31. maj, hvor Tirsbæk Gods i år lagde arealer til nær Vejle.

Her havde ca. 100 deltagere snøret støvlerne for at begive sig ud i et kuperet skovlandskab, hvor de bl.a. kunne høre om biodiversitetstiltag i dyrket skov – samt hvordan effekterne registreres, kortlægges og i sidste ende måske kan sælges til virksomheder, der gerne vil gøre en målbar indsats for naturen, som de kan registrere i deres ESG-regnskaber.

Nye krav presser virksomhederne

Dagen startede indendørs i konferencelokaler på Tirsbæk Gods med en kop kaffe og en croissant.

Her kunne deltagerne bl.a. høre Torben Lauridsen fra Nykredit Viborg fortælle, hvordan bankerne i dag stiller krav om bl.a. miljø- og klimatiltag, når de låner penge ud til sine kunder.

En udvikling, der blandt andet skyldes nye krav om ESG-rapportering for de største virksomheder i EU, der trådte i kraft ved årsskiftet. Det betyder, at virksomheder med flere end 500 medarbejdere nu skal rapportere på flere forskellige bæredygtighedsparametre, herunder virksomhedens påvirkning af klima og miljø. Og fra 2026 vil kravet gælde alle børsnoterede virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse D og C-stor, mens standarden er frivillig for små og mellemstore ikke-børsnoterede virksomheder.

Men virksomhedernes mulighed for konkret handling kræver adgang til jord. Og her er skovene et oplagt sted at vende sig mod – for udover træproduktion bidrager de også med fx CO₂-optag, friluftsliv og biodiversitet.

Lektor Thomas Lund fra Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi (IFRO) ved KU fortalte derfor om potentialet for at sælge nogle af disse gevinster til interesserede virksomheder.

Vil samle puslespillet

Hvis virksomheder og skovejere i fællesskab skal gøre den forretningsmulighed virkelig, kræver det muligvis et bindeled mellem parterne, som kan formidle transaktionen af økosystemtjenester som fx CO₂-optag og fremme af biodiversitet.

I en bøgebevoksning i Tirsbæks Gods’ kuperede terræn sluttede Bolette Brix Pedersen fra Aeon Group derfor af med at fortælle om virksomhedens arbejde med at skabe en IT-model, der kan integrere de forskellige økosystemdata.

Med en tavle og nogle udklippede brikker af papir forsøgte hun at illustrere, hvordan puslespillet ifølge Aoen Group skal samles for at sikre troværdig dokumentation og verifikation af naturbaserede projekter.

I Dansk Skovforening følger vi udviklingen tæt og er spændte på at se, hvordan markedet for biodiversitet og andre økosystemtjenester udvikler sig over de kommende år.

Fra ekskursionens sidste punkt var de ca. 100 deltagere klar til at finde gårdspladsen ved Tirsbæk Gods, hvor der ventede dem en træstamme af den lidt større kaliber fra den lokale bager. Og selvfølgelig endnu en kop kaffe.

Tak til både oplægsholdere og veloplagte deltagere for at bidrage til en spændende skovtur, som blev gennemført i solskin trods skybrudslignende tilstande flere steder i landet.