Budskab til EP-kandidater: Skov og skovbrug er en del af løsningen

169 kandidater fra 11 partier kæmper lige nu om pladser i Europa-Parlamentet. Dansk Skovforening har skrevet til dem for at understrege, at skovbrug er afgørende for omstillingen til en europæisk bioøkonomi og bør fremmes gennem handlefrihed og positive incitamenter.

Foto: Colourbox

Søndag d. 9. juni er der valg til Europa-Parlamentet – og her står den grønne omstilling højt på vælgernes dagsorden.

Det fokus vil Dansk Skovforening gerne bidrage til at fastholde. Derfor har vi skrevet til samtlige danske EP-kandidater med budskab om, at skov og skovbrug er en del af løsningen i omstillingen til en grøn europæisk bioøkonomi.

”Uanset, om det gælder klimakrise, energi- og forsyningssikkerhed, knaphed på ikke-fornybare ressourcer, tab af biodiversitet, beskyttelse af grundvand eller reduktion af kvælstofudledninger, så bidrager skov og skovbrug til at løse udfordringerne,” siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen, og uddyber:

”Vi arbejder aktivt for at sikre en balance mellem gunstige, fælleseuropæiske vilkår for skovenes bidrag til den voksende bioøkonomi, og samtidig fastholde regulering af skovbrug som en national kompetence.”

For Dansk Skovforening er det essentielt, at der fortsat sikres handlefrihed for de danske skovejere.

”Der er stor forskel på skovbrug EU-landene imellem, og den metodefrihed, som den danske skovlov er med til at sikre, skal ikke kompromitteres af EU-lovgivning. Den enkelte skovejer er bedst til at vurdere, hvordan skoven skal forvaltes,” fastslår Anders Frandsen.

EU bør fremme forskning

Budskabspapiret sætter endvidere fokus på, hvordan EU kan fremme skovenes bidrag til den grønne omstilling.

”Biomasse til energi kommer i dag fra skovens restproduktion, når der produceres gavntræ. På sigt skal der bruges mindre biomasse i energisektoren, men det biogene kulstof er en værdifuld ressource i omstillingen til en bioøkonomi. Her er det oplagt, at EU fremmer forskning, innovation og udvikling, så der fortsat sikres afsætning for skovdriftens restprodukter. En sund økonomi i skovbruget sikrer arbejdspladser i landdistrikterne og bidrager til, at der rejses mere skov, hvilket leverer de økosystemtjenester, samfundet efterspørger”, påpeger Anders Frandsen.

Her kan EU være med til at skabe øget incitament for skovrejsning, hvilket Anders Frandsen fremhæver med et nationalt eksempel:

”Ansøgningsprocessen til at rejse skov med EU-midler er omstændig og præget af omfattende bureaukrati. Mere lempelige ansøgningsprocedurer vil derfor være en lavthængende frugt at plukke. Skov og skovbrug vil altid bidrage positivt til samfundet på et eller flere områder – uanset om det er klima, miljø eller natur- og biodiversitet”.

Incitamenter til store, nye skove

Samtidig fremhæver han, at tilskudsordningerne skal have fokus på større, sammenhængende skovarealer:

”Skovrejsning i Danmark forekommer i dag overvejende på mindre arealer – men store skovarealer er en forudsætning for fremstilling af højværdi-træprodukter. Her kan en gentænkning af tilskudsordningen gøre det mere attraktivt at lave større skovrejsningsprojekter, hvilket vil være med til at sikre det størst mulige bidrag til EU’s grønne omstilling.”

Udover at skovrejsning skal foregå på større, sammenhængende arealer, påpeger Anders Frandsen også, at der er flere gevinster at hente for samfundet hvis skovrejsningen placeres klogt:

”Synergier og multifunktionelle hensyn kan sikres ved, at skovrejsning gennemføres på arealer, hvor det bidrager til grundvandsbeskyttelse, reduceret kvælstofudledning, opstilling af vindmøller, fremme af natur og biodiversitet, eller hvor skovrejsning kan skabe korridorer, der forbinder eksisterende skovarealer og dermed fremmer natur- og biodiversitet.”

Skovtur med fokus på investering

I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet har Dansk Skovforening sammen med Forsikring & Pension været på skovtur med EP-kandidaterne Lars Barfoed (M) og Ulla Tørnæs (V). Udover at fremvise gode eksempler på, hvordan skovdrift og naturhensyn kan gå hånd i hånd, fremhævede Dansk Skovforening også de regulatoriske barrierer, der kan vanskeliggøre investeringer i skov og skovrejsning:

”Danske pensionsselskaber vil gerne investere i skov i Danmark, men i dag er deres muligheder begrænset på grund af fortolkningen af EU’s regler om såkaldt accessorisk virksomhed.  Når investorerne nu står med pengene i hånden og ønsker at rejse skov, er det uforståeligt, at dansk lovgivning aktivt modarbejder den politiske målsætning om et øget skovareal. I stedet burde den fælleseuropæiske regulering give investorer bedre mulighed for at bidrage aktivt til EU’s grønne omstilling gennem store skovrejsningsprojekter,” slutter Anders Frandsen.