Skovkredsmøde i Sjællandske Skovkreds og ekskursion på Corselitze

Dansk Skovforening inviterer i samarbejde med Corselitze til skovkredsmøde og ekskursion mandag den 17. juni 2024.

Klimadagsordnen og realiseringen af EU’s Green Deal fylder forsat i skovbruget.

Svarer-udvalget, formelt ”Ekspertgruppen for en Grøn skattereform”, har barslet med et forslag til en CO2-skat, der skal nedbringe udledningen fra dansk landbrug. Udvalget foreslår, at provenuet fra CO2-skatten blandt andet skal finansiere en national skovrejsningsordning. Svarer-udvalgets rapport indgår i de igangværende trepartsforhandlinger, der vil danne fundament for regeringens bebudede skovplan, der skal anvise hvordan, der kan rejses 250.000 ha ny skov.

EU’s forordning mod global skovrydning og skovforringelse (EUDR) trådte i kraft den 30. juni 2023. Produktionen af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ skal foregå uden at rydde eller forringe skov. Europæisk skovbrug er omfattet af forordningen. I dansk kontekst er det særligt fortolkningen / forståelsen af forordningsbegrebet ”skovforringelse”, der er interessant.

Partnerskab for Dansk Skovbrug har lanceret en kampagne for dansk skovbrug, under titlen ”Takket være skoven”. Kampagnen skal øge bevidstheden om, at vi har brug for skovbrug og træproduktion, hvis vi skal håndtere klimaudfordringen og omstillingen til et biobaseret samfund.

Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening, vil fortælle om Dansk Skovforenings input til trepartsforhandlingerne samt orientere om Skovforeningens arbejde med at få en brugbar definition af skovforringelse, der sikrer skovbrugets handlefrihed. Han vil også sætte et par ord på lancering af skovkampagnen ”Takket være skoven”.

Dagsorden:

Kl. 10.00 Velkommen til Skovkredsmødet på Corselitze v. godsforvalter Jannik Houmann og skovkredsformand Bo Jung

Kl. 10. 15 Orientering om Dansk Skovforenings prioriterede emner og politisk status v. Anders Frandsen.

Kl. 11.30 Valg af skovkredsnæstformand. Skovkredsnæstformanden findes ved afstemning på mødet. Medlemmer af Dansk Skovforening er velkommen til at stille op. Valgperioden er 2 år

Kl. 11.45: Udveksling af erfaringer, fx:

  • Vand i skoven, sikring af BNBO, etablering af vandboringer
  • Krondyr, udsætning af fuglevildt (og indberetning)
  • Bæredygtighedskrav til flis
  • Publikum

Kl. 12.15 Frokost (husk at medbringe madpakke) og introduktion til skoven på Corselitze

Kl. 13.00 Ekskursion. Tema: Foryngelse af bøge kulturer på lerjord

Kl. 15.00 Tak for i dag

Mødetid: 17. juni 2024 kl.10.00

Mødested: Corselitze, Tromnæs Alleen 2, 4800 Nykøbing Falster ved skov-infocenteret

Tilmeldingsfrist til skovkredsmødet er torsdag den 13. juni 2024 til:
Marie-Louise Bretner, mlb@skovforeningen.dk eller telefon 2780 1469