Skovene leverer store reduktioner i det samlede klimaregnskab
Danmark når sit klimamål i 2025 og kommer tæt på målstregen i 2030, hvilket ikke mindst skyldes skovene, der leverer reelle negative emissioner til det nationale klimaregnskab – og bliver ved med at gøre det. Det fremgår af den årlige Klimastatus og -fremskrivning, som udkom i denne uge.
Ung egeskov i vækst, der bidrager til CO2-optag i det danske klimaregnskab. Foto: Joakim Bisgaard Jensen
Sidste uge skrev vi, at de danske skove kommer til at optage mere CO2 end ventet.
Tirsdag i denne uge kom Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet så med en samlet fremskrivning for Danmarks klimaregnskab. Og Klimastatus og -fremskrivning 2024 (KF24) sætter en tyk streg under, at skovene spiller en vigtig rolle i det danske klimaregnskab, da det i den samlede opgørelse kun er skove, som for nuværende leverer reelle negative emissioner i det danske samfund – og som bliver ved med at gøre det.
Klimalovens første reelle målsætning er i 2025, hvor Danmark skal reducere sine udledninger med 50-54 pct. Fremskrivningen viser, at vi kommer i mål med 55,5 procent, og at skovene bidrager med et optag på 2,3 mio. ton CO2e.
I 2030 skal udledningerne reduceres med 70 procent, men her udestår der stadig en manko på 1,5 mio. ton CO2e. I dette punktår står skovene til at bidrage med et lidt mindre optag på 1,7 mio. ton CO2e, hvilket svarer til ca. syv procent af Danmarks samlede udledninger i 2030.
Fra 2035 og fremefter vender pilen så igen med et stabilt årligt optag i de danske skove på ca. 3 mio. ton CO2e.
Når skovenes bidrag til klimaregnskabet løbende ændrer sig, skyldes det primært årlige variationer i hugst og tilvækst.
I en pressemeddelelse understreger Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, at der fortsat er behov for politiske aftaler for at indfri Danmarks klimamål.
Skovene voksede også mere i 2022
Med KF24 er det nu også offentliggjort, at det samlede optag i skovene og puljen for høstede træprodukter i 2022 var cirka 3,5 mio. ton CO2e, hvilket er ca.1,5 mio. ton CO2e mere end den gamle fremskrivning forventede. Skovene bidrager med stort set hele optaget, mens puljen for høstede træprodukter (HWP) kun bidrager med et samlet optag på 0,1 mio. ton CO2e.
Harvested Wood Product (HWP)
Puljen af høstede træprodukter (Harvested Wood Produkt, HWP) tæller også med i det nationale klimaregnskab, fordi træprodukterne lagrer CO2 gennem sin levetid.
HWP påvirkes af den årlige tilførsel af nye træprodukter, som afhænger af den aktuelle hugst og sortimentsfordeling. Hvert år falder der dog også træprodukter ud af puljen, fordi træprodukterne løbende afskrives efter nogle fastsatte halveringstider, som afhænger af produkternes estimerede levetid.
Puljen medregner ikke det rundtræ, som Danmark eksporterer eller importerer.
De danske skove har siden 1990 kun leveret netto-optag til den samlede kulstofpulje, til trods for en øget hugst i den samme periode. De danske skoves kulstoflager er dermed steget med ca. 59 pct. i forhold til 1990. Puljen for høstede træprodukter (HWP) er i samme periode vokset med 61 pct. Det vidner generelt om en bæredygtig forvaltning af de danske skove samt en anvendelse af træet, der gavner klimaet.