Der nytænkning på vej, når det gælder forvaltningen af de største landlevende pattedyr i Danmark.
I hvert fald når man lytter på vandrørene fra ”Hjortevildtdøgn 2024,” hvor Vildtforvaltningsrådet og den Nationale Hjortevildtgruppe havde inviteret repræsentanter fra landets tolv regionale hjortevildtgrupper for at diskutere, hvordan bestandene af hjortevildt i Danmark kan bringes i bedre balance.
Antallet af kron- og dådyr har længe været stigende, og ifølge ministeriet var deltagerne til Hjortevildtdøgnet også enige om det centrale forvaltningsproblem: Bestandene er i ubalance, fordi jægerne hellere vil skyde ældre hjorte med store gevirer end hinder og kalve.
Derfor skal der en ny forvaltning til, lyder det.
”Vi har efterhånden diskuteret hjortevildtforvaltningen igennem flere årtier uden at finde en løsning på de problemer, som præger udviklingen i bestandene, men nu oplever jeg en vilje og et engagement på tværs af interesser og organisationer, som lover godt for arbejdet med en ny, adaptiv forvaltningsplan,” siger formanden for både Vildtforvaltningsrådet og den Nationale Hjortevildtgruppe, Jan Eriksen, ifølge Miljøministeriet.
Når forvaltningen skal være adaptiv betyder det ifølge ministeriet, at den ”løbende justeres ud fra den målte effekt”.
Hvis målet for hjortevildtforvaltningen er at bringe bestandene i bedre balance, må forvaltningen altså løbende tilpasse sig dette mål. Fx ved i en årrække at frede hjorte større end spidshjorte eller ved at indskrænke jagttiden på hjorte til januar måned.
Sådan lød i hvert fald nogle af forslagene fra de regionale hjortevildtgrupper til Vildtforvaltningsrådets seminar i Grenå. Her pegede flere af deltagerne også på en svensk model, hvor kronvildtet forvaltes i fællesskab på tværs af ejendomsskæl, og hvor der også er restriktive regler for afskydning af ældre hjorte.
Bestilling fra Magnus Heunicke
Det er Vildtforvaltningsrådet, der nedsætter de regionale hjortevildtgrupper. Og ifølge miljøministeriet har de til formål at understøtte den Nationale Hjortevildtgruppes arbejde samt bidrage til en bæredygtig forvaltning af kron- og dåvildt i Danmark.
Sidste år bad miljøminister Magnus Heunicke Vildtforvaltningsrådet komme med forslag til frivillige ordninger og andre relevante virkemidler i forvaltningen af kron- og dåvildt. En opgave, som rådet inddrager de tolv regionale hjortevildtgrupper i for at få konkrete input til en ændret jagtpraksis – bl.a. gennem Hjortevildtdøgnet, der blev afholdt den 8.-9. april.
Men ifølge miljøministeriet selv var deltagerne i seminaret dog skeptiske over for Magnus Heunickes tanker om frivillige ordninger. Mange af deltagerne argumenterede i stedet for, at forvaltningen kun kan forandres gennem ændret lovning.
Efter seminaret udtrykte Vildtforvaltningsrådets formand tilfredshed med seminarets samlede udbytte:
”Vi har dermed fået meget værdifulde input til det videre arbejde i den Nationale Hjortevildtgruppe. Vi vil i den kommende tid drøfte dataindsamling og en ny organisering af de regionale hjortevildtgrupper med den kreds af aktører, som har været samlet til Hjortevildtdøgn 2024. Vores mål er at kunne fremsætte et forslag til en adaptiv forvaltning af hjortevildtet i Danmark i 2026,” siger Jan Eriksen ifølge Miljøministeriet.
