Ny skovrejsningsordning en kæmpe succes

Den nye skovrejsningsordning der åbnede i år er blevet så stor en succes at ministeren overføre flere penge til ordningen i år. Skovforeningen glæder sig over interessen og håber at det kommende skovprogram vil sætte gode vilkår for at drive skov.

Den mere simple skovrejsningsordning med muligheden for at plante helt ned til 2 hektar skov har været så stor en succes, at Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har fået ansøgninger fra over 300 landmænd, der ønsker at plante skov.

Oprindeligt var der kun afsat 10 millioner til skovrejsningsordningen i år, men Miljø- og Fødevareministeren har nu flyttet midler, så der kan gives tilsagn for op til 30 millioner kroner. Det betyder, at en god del af ansøgerne kan få tilsagn allerede i år, og at der nu er udsigt til plantning af omkring 1.200 hektar ny skov til foråret.

Skovrejsning mere end kvælstofreduktion

En af grundende til, at skovrejsningsordningen blev ændret, er ønsket om at reducere udvaskningen af kvælstof. Ministeren har udtrykt glæde over, at der allerede fra næste år kan ske en større reduktion end forventet som resultat af skovrejsningen.

Men der er flere grunde til at glæde sig. For selvom det primære fokus i øjeblikket er reduktion af kvælstof, så kan skovrejsning meget mere end det.

Samfundet har behov for mere skov og mere træ til at imødekomme aktuelle samfundsproblemer, blandt andet levere et fossilfrit og miljøvenligt råstof til produkter og energi.

På sigt vil de nye skove også byde på:

• Produktion af træ
• Flere friluftsoplevelser
• Beskyttelse af grundvand
• Binding af CO2
• Mere natur

 

Brug for gode vilkår for at drive skov

Ikke alle de nævnte ydelser kan omsættes på markedet, og der er i dag ikke en betaling til skovejeren for at levere de mange ydelser, som samfundet efterspørger. Skovenes økonomiske afkast alene sikre ikke at der etableres de skove, der er behov for. Derfor er der brug for at staten har ordninger der fremmer skovrejsning.

For Skovforeningen er det vigtigt, at ordninger med offentlig betaling ikke skaber konkurrenceforvridning mellem skovene. Fx vil tidsbegrænsede etableringstilskud – i modsætning til en evigtvarende grundbetaling – have begrænset indflydelse på prissætningen af træ og de andre goder der kan omsættes.

Vi ser frem til at Miljø- og Fødevareministerens varslede skovprogram vil sætte gode vilkår for at eje og drive skov, så den positive udvikling i skovarealet vil fortsætte til glæde for alle.