Fordele for skovejende medlemmer af Dansk Skovforening

Der er en mange fordele ved at være medlem af Dansk Skovforening. Læs om dem herunder:

Mere information

Anders Frandsen

Direktør
Telefon.: 3048 8450
E-mail: af@danskskovforening.dk

Politisk arbejde for danske skovejere

Dansk Skovforenings kerneområde er vores politiske arbejde for danske skovejeres interesser – først og fremmest skovejernes handlefrihed og økonomi.

Dansk Skovforenings politiske arbejde er udelukkende betalt af medlemmernes kontingenter.

Vigtige politiske resultater fra de senere år

  • Vi har forhindret at offentlighedens adgang til private skove er blevet øget kraftigt – på trods af stærkt politisk pres for at øge adgangen.
  • Vi har i flere tilfælde forhindret at samfundet kan gribe ind i driften af private skove uden erstatning, blandt andet i den nye skovlov.
  • Vi har opnået en skovlov der giver mere frihed til skovejerne i driften af deres skov.
  • Vi har fremmet Danmarks brug af træ til miljøvenlig energi.
  • Vi har opnået flere store lempelser af ejendomsskatten på skov.
  • Vi har opnået en henstandsordning for arveafgift på skov.

De næste mål

Flere og flere grupper i samfundet søger indflydelse på skovene, også de private skove. Derfor vokser det politiske pres på skovejerne år for år. Og derfor vokser også Dansk Skovforenings opgaver med at sikre skovejernes handlefrihed og økonomi. Dansk Skovforenings vigtigste opgaver i de kommende år bliver:

  • En mere rimelig beskatning af skovene hvor der tages højde for skovenes beskedne indtjeningsmuligheder.
  • Mere rimelige erstatninger til skove ved indgreb i driften, fx ved fredninger.
  • Udvikling af nye indtjeningsmuligheder til skovene via EUs landdistriktsprogram.

Medlemmerne har indflydelse

Medlemmerne har tale- og stemmeret på Dansk Skovforenings generalforsamling – og dermed indflydelse på Dansk Skovforenings aktiviteter og politiske arbejde.

Hjælp til skovejernes produktion

Dansk Skovforening søger med vores markedsarbejde at hjælpe medlemmerne til den bedst mulige afsætning af deres produkter.

Vi markedsfører dit brænde

På www.danskskovforening.dk ligger en liste over medlemmer af Dansk Skovforenings som sælger brænde. Denne liste er året rundt besøgt af brændekunder som ofte kontakter skovene på listen.

Vi markedsfører også jagt, ridning og mere endnu

Medlemmerne kan også blive optaget på listerne over skove der sælger jagt, ridning, gravpladser i skove m.m. her på hjemmesiden.

Markedsinformation om træ

Medlemsafdelingen på www.danskskovforening.dk giver adgang til den nyeste information om træmarkedet.

Markedsinformation om andre produkter

Medlemsafdelingen på www.danskskovforening.dk giver adgang gode råd og priseksempler om andre produkter end træ, fx jagt, ridning, hus-udlejning, børnehaver, sport og meget mere.

Salg af træ

Medlemmerne får adgang til et seriøst og langsigtet handelssamarbejde gennem DSHwood A/S som ejes 100 % af Dansk Skovforening. DSHwood tilbyder afsætning af råtræ til gode priser og med sikkerhed for betalingen. DSHwood aftager et bredt udbud af effekter.

Kollektiv produktansvarsforsikring

Dansk Skovforening og Codan Forsikring A/S har aftalt en kollektiv produktansvarsforsikring for foreningens medlemmer. Forsikringen er frivillig for medlemmerne. Tilmelding til ordningen sker hos Dansk Skovforening.

Faglig hjælp til skovejerne

Målet for Dansk Skovforenings faglige arbejde er at give de enkelte medlemmer den bedst mulige rådgivning i konkrete sager om fx jura, økonomi og natur – og at hjælpe hele erhvervet til at fungere bedst muligt under de aktuelle økonomiske, politiske og naturgivne vilkår.

Rådgivning

Medlemmerne får gratis kort telefonisk rådgivning om lovgivning, økonomi og PR-arbejde. Ved større opgaver – fx vurderinger, erstatningsberegninger, udfærdigelse af notater og forhandling overfor myndigheder. Se den aktuelle timepris.

Løbende information

Medlemmerne bliver holdt løbende orienteret om den politiske udvikling og konsekvenserne for de private skove. Orienteringen sker både på papir (årsberetning og medlemsbreve) og elektronisk (månedligt medlemsbrev).

Netværk

Medlemmerne inviteres til møder, ekskursioner og virksomhedsbesøg i de lokale skovkredse (2-3 møder om året). Her udveksles viden om træmarkedet og andre indtægtsmuligheder, og der orienteres om aktuel skovpolitik.

Stor ekskursion

Hvert år arrangerer Dansk Skovforening en stor ekskursion med både fagligt og socialt formål. Normalt er der over 150 deltagere. Medlemmerne får rabat på deltagerprisen.

Skoven og nyhedsbrevet

Skovejende medlemmer får 2 abonnementer på Skoven og nyhedsbrevet som led i medlemskabet – og rabat på yderligere abonnementer.

Månedsbladet Skoven er Danmarks fagblad for skov og skovbrug. Bladet følger den nyeste udvikling i Danmarks skove – både når det gælder skovdrift, natur, friluftsliv, træproduktion, redskaber, maskiner, forskning og politik. Stoffet skrives dels af redaktionen i Dansk Skovforening, dels af fagfolk fra det praktiske skovbrug og fra forskningen, myndigheder, miljøorganisationer og friluftsorganisationer.

Bladet er rigt illustreret, og det er skrevet så ikke-fagfolk kan læse og bruge det.

Abonnenterne får desuden nyhedsbrevet nyhedsbrevet 1 gang om ugen. Det bringer aktuelle nyheder og annoncer, fx om salg af planter eller værktøj, køb af træ eller ledige stillinger.

Endelig modtager abonnenterne Skovbrugets Indkøbsguide én gang årligt. Den viser vej til skovbrugets leverandører og kunder.